Frontsession

...laver musikkurser af fem måneders varighed. Både for dem der målrettet bruger det som springbrædt til en videregående uddannelse; og for dem der vil have et break med musikundervisning på højt niveau.

Forberedende kurser til MGK, konservatoriet, Sonic College og Musikvidenskab

Vi har sammensat en række tilbud, der på hver deres måde, opkvalificerer dig til optagelsesprøverne på de bedste danske musikuddannelser. Af de af vores studerende der søger ind på disse uddannelser, bliver en meget stor andel optaget.

Vejledning og afklaring

I løbet af kurset vil du få vejledning omkring dine muligheder for fremtidig uddannelse. Vi vil motivere og hjælpe dig så dine chancer for en musikuddannelse forøges; men vi vil også melde rent ud, hvis vi ikke mener, du har en reel mulighed.

Efter endt forløb vil du stå meget mere afklaret.

Afrolinien spiller koncert
Afrolinien spiller koncert

Koncerter og Turné

Koncerterne er hele omdrejningspunktet for Frontsession. Her bliver det tillærte prøvet af over for et publikum.

I løbet af kurset spiller vi en række koncerter. Disse fordelt på diverse aarhusianske spillesteder og en turné til Berlin (efterårskurset) eller Hamborg (forårskurset).

Målgruppe og varighed

Du er typisk mellem 17 og 25 år, men hvis du ellers passer ind, må du godt være ældre. Du spiller, synger (eller laver elektronisk musik) på højt niveau.

Du kan gå på skolen én eller flere gange. Der er ikke en bestemt rækkefølge, man bør tage holdene i, og vi har også sørget for, at det fagligt kun er meget begrænset, hvad du oplever af gentagelse, hvis du går her to semestre.

Læs mere om forårsholdene og efterårsholdene .

Knapperne drejes
Knapperne drejes