Jazz Chords

På dette hold dyrker vi en jazzlyd, som kendetegner 50'ernes og 60'ernes jazz. Vi spiller også nyere musik, men vores lydideal er den akustiske jazz, og vi går i dybden med "klassiske" jazzstilarter som swing, jazzvals og bossa.

Efter et halvt år på Jazz Chords er du blevet dygtigere til at improvisere over funktionsharmonisk jazz. Rutineret i at skrive musik og arrangere. Bevidst om hvordan du vil agere på scenen. Lydhør i forhold til andre bandmedlemmer. Trænet i hvordan du optimerer din daglige øvning. Undervisningen er på alle måder konservatorieforberedende.

Du skal være opsøgende, have overskud på dit instrument, kunne læse noder og have lysten til at skabe og øve.

Fag

På Jazz Chords har man fagene Sammenspil, Komposition og Improvisation. Undervisningen i disse tre fag er tæt forbundne med undervisningen i Musikteori og Hørelære. Læs mere om fagene her.

Jazz